Differentieret brystscreening kan være på vej

Fem procent af alle screenede kvinder har meget tæt brystvæv, og det er der god grund til at være opmærksom på. For de har 2,5 gange så høj risiko for at udvikle brystkræft, men det tætte væv gør, at mammografien kun opdager omkring halvdelen af kræfttilfældene.

Brystkræftforeningen vil have fokus på problemet og ønsker differentieret screening. 

”I Brystkræftforeningen synes vi, det er et problem, at man kan have brystkræft uden, at det bliver opdaget til mammografien. Halvdelen af dem med tæt brystvæv, der har kræft, vil ikke blive opdaget. Så mammografi er ikke et særligt godt værktøj.

Og kvinderne har endda en forøget risiko for at udvikle brystkræft. Det er kombinationen, som gør, at det slet ikke er i orden, at man ikke gør noget. Der er brug for et individuelt screeningsprogram,” siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.

Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, ser positivt på en differentieret screening:

”Jeg synes absolut, det er fornuftigt at se på, om man kan differentiere det nuværende program for brystkræftscreening, sådan at vi i endnu højere grad finder dem, der har sygdommen, og at det sker så tidligt som muligt.

Vi kan f.eks. se på, om vi kan bruge ressourcerne bedre ved at tilbyde færre screeninger til kvinder med særlig lav risiko og samtidig mere grundige screeninger af kvinder med forskellige grader af høj risiko, f.eks. kvinder med tæt brystvæv. Men inden vi ændrer programmet, er det vigtigt, at vi er sikre på, at der er evidens for, at det nye screeningsprogram bliver bedre end det nuværende. Derfor ser jeg også frem til resultaterne af den igangværende undersøgelse af en mulig fremtidig differentieret brystkræftscreening,” siger Karin Friis Bach.

Retten til information

Men det handler ikke kun om screening, det handler også om retten til information. For der er ingen systematik i den information kvinderne får, hvis de har tæt brystvæv.

”Nogle får besked, mens andre ikke gør,” siger Anja Skjoldbord Hansen, som mener, at det skal stå i journalen, og så skal det være et tilbud at få det at vide.

”På den måde får kvinderne handlekraften tilbage, for det er jo svært at gøre noget, hvis man ikke ved det,” siger hun og fremhæver, at en svensk undersøgelse viser, at 80 procent gerne vil vide, at de har tæt brystvæv.

Karin Friis Bach mener dog ikke, det er helt uproblematisk, at kvinder med tæt brystvæv får den viden:

”Indtil man kan tilbyde et nyt screeningsprogram, hvor kvinder med tæt brystvæv tilbydes en udvidet screening ift. andre kvinder, synes jeg, at spørgsmålet er lidt svært at svare på. Altså skal ”det offentlige” par tout forstyrre borgere, som lever et godt og ubekymret liv, med oplysninger, som gør dem urolige – når man ikke samtidig har noget tilbud, der kan hjælpe dem? Det er ikke noget, vi har diskuteret i Danske

Regioner, men min egen holdning er nok, at jeg som politiker vil respektere, folks egne ønsker. Dvs. at kvinder kan informeres om betydningen af tæt brystvæv, men selv må bestemme, om de ønsker at få den oplysning eller ej.”