Etik: En konfirmation kan opveje bivirkninger ved livsforlængende medicin

”Prisen på livsforlængende medicin bør være en afvejning af den belastning, patienten udsættes for og det håb og de muligheder, medicinen giver,” siger formanden for Etisk Råd og understreger, at livskvalitet er individuelt og, det værste man kan gøre er at behandle alle ens.

Livet fortsætter, selvom man har uhelbredelig kræft. De fleste kvinder med metastatisk brystkræft kan forvente at leve i flere år efter diagnosen, selvom kræften er uhelbredelig. Den kan holdes i ro med behandling og trods bivirkninger, lever de fleste et godt og aktivt liv. Men hvor meget livsforlængende behandling skal man have, for at det er prisen værd? Og er tiden vigtig, når man alligevel skal dø?

Brystkræftforeningen havde inviteret til debat på Folkemødet, og en af dem, der sad i panelet, var Leif Vestergaard Petersen, der er formand for Etisk Råd.

Både ja og nej er vigtigt

”Livskvalitet og livsforlængende medicin hænger sammen og derfor er det både rigtigt at sige ’ja’ til mere behandling og at sige ’nej’ til mere behandling,” siger han til Nordic Breastcancer.

”Man skal holde håb og muligheder overfor bivirkning og belastning ved medicin. Patienter vil ikke altid have den livsforlængende behandling, fordi man holder af livet og ikke kan opretholde et liv, som man synes, er vigtigt. Men der er også patienter, der tænker, at hvis der nu er 10 procent sandsynlighed for, at medicinen virker, så er jeg en af de 10 procent. Så det er en vanskelig afvejning, som man nok kun kan gøre sammen med sin læge. Det er forskelligt fra patient til patient og forskelligt, hvordan bivirkninger virker på den enkelte. Det værste man kan gøre er, at man behandler alle ens,” understreger Leif Vestergaard Petersen, der er formand for Etisk Råd.

Kan ikke være det bekendt

For nogle patienter er tiden nemlig vigtigere end for andre. Få måneder kan betyde uendeligt meget for patienten og de pårørende.

”Nogle patienter siger, at de bider bivirkninger i sig, fordi det betyder, at de kan være med til en konfirmation. Det skal man have med i betragtningen,” mener han.

Men det kræver, at man kan få den livsforlængende medicin.

”Der er medicin, som bliver dømt ude. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt, at Sverige kan tilbyde patienter noget, vi ikke har råd til i Danmark. Det kan jeg ikke forstå. Medicinrådet har måske sagt nej, selvom medicinen virker, fordi den økonomiske pris er for høj. Det er et vilkår, som er givet os af politikerne. Og så kommer man i de her ulykkelige situationer, hvor patienter kan se behandlinger, som de ikke kan få, fordi den er for dyr.”