Færøerne og Danmark samarbejder om behandling af brystkræft

Fra 2018 har man tilbudt screening for brystkræft til Færøske kvinder mellem 50-69  år. De får således tilbudt regelmæssige mammografier lige som i Danmark.

Dette har haft stor betydning for muligheden for at opdage brystkræft på et tidligere tidspunkt. Undersøgelsen foregår på Landssygehuset.

Færøerne er et lille samfund, beliggende i Atlanterhavet ca. midtvejs mellem Norge og Island. Øerne har udstrakt  hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark. Ud af den Færøske befolkning på 54.000 mennesker, lever ca. 750 med en brystkræftdiagnose. Hvert år kommer ca. 35 nye brystkræft tilfælde til.

Det Færøske sygehusvæsen har ikke mulighed for at tilbyde alle behandlinger, så derfor er der samarbejde med andre lande og især Danmark om behandling af flere sygdomme, herunder brystkræft. Et veletableret samarbejde med læger og sygehuse i andre lande er med til at sikre, at de færøske brystkræftramte får lige så god behandling som deres nordiske medsøstre.

Landssygehuset valgte i 2019 at flytte behandlingen for brystkræft fra Island til Danmark. Dette medførte en del gener for patienterne, idet der var en del problemer især i starten, hvor et øget antal patienter oplevede komplikationer i forbindelse med deres operation. Problemerne i skiftet fra Island til Danmark har i høj grad understreget vigtigheden af at være en del af det nordiske fællesskab, hvor den færøske brystkræftorganisation har kunnet få råd og vejledning til at fortsætte arbejdet med at sikre, at også færøske patienter får den bedst mulige behandling.

Konsultationer på dansk på Skype om brystkræftdiagnose

En brystkræftdiagnose på Færøerne betyder, at en del af behandlingen vil foregå i Danmark. Brystkræftoperationer bliver udført af danske kirurger fra Aalborg Sygehus enten på Landssygehuset i Tórshavn eller på Aalborg Sygehus i Jylland. Behandling med kemoterapi foregår som udgangspunkt på Landssygehuset i Tórshavn. Da der ikke findes en strålekanon på Færøerne, foregår strålebehandling på Aalborg Sygehus.

“At skulle rejse til Danmark for at få strålebehandling medfører desværre nogle problemer for de brystkræftramte. De skal bl.a. have indledende samtaler med danske læger om diagnosen over Skype. Sproget kan være en barriere, for selvom de fleste færinger nok betragter dansk som deres andet sprog, vil det altid være lettere at udtrykke sig på sit modersmål – og måske især i svære situationer, som når man får en kræftdiagnose. Derudover vil der i disse tilfælde ikke være en fast læge/kirurg på Landssygehuset, som de kan kontakte i tilfælde af komplikationer eller hvis de har brug for en snak. Endelig skal man som brystkræftramt opholde sig i Danmark i en længere periode, væk fra familie, venner og arbejde, hvis man skal have strålebehandling,” siger Heidi Hvidbro, der står i spidsen for den færøske brystkræftforening.

Heidi Hvidbro fortæller videre, at stråleopholdet i Danmark for nogle kan være en kærkommen pause efter kemobehandlingen. Dvs. 4-6 uger, hvor de ikke skal møde fysisk på arbejde og hvor de kan koncentrere sig om at komme ovenpå efter et hårdt forløb. Men det kan samtidig være svært at skulle forlade Færøerne og tilbringe så lang tid i Danmark, ofte uden familien. Man kan i nogle tilfælde få bevilget dækning af udgifter til en ledsager, ægtefælle eller et familiemedlem,  som kan tage med til behandling i Danmark. Dette kræver dog en individuel vurdering, og selv hvis ledsagerens udgifter er dækket, kan det få store økonomiske følger, f.eks. hvis man ikke har mulighed for at få fri fra arbejde med løn.

Hvis færøske kvinder, der bliver opereret for brystkræft i Danmark, ønsker at få rekonstrueret brystet efter operationen, sker det også i Danmark.

“Når man får brystkræft på Færøerne, skal man forholde sig til to forskellige systemer – det færøske og det danske. Det kan være et problem., fordi kommunikationen mellem de to systemer er ikke altid god nok. Dette kan resultere i uheldige situationer, hvor f.eks. testsvar og indkaldelser ikke når frem til patienten,” siger Heidi Hvidbro.

Den færøske brystkræftgruppe Bót til bata

Den færøske brystkræftgruppe er´Bót til bata´ er del af det nordiske samarbejde mellem brystkræftforeninger. Et samarbejde gruppen anser for meget vigtigt, bl.a. fordi information om behandling i de andre nordiske lande er med til at sikre, at brystkræftbehandling på Færøerne er på samme niveau som i den andre nordiske lande.

Brystkræftgruppen er sammen med flere andre kræftgrupper på Færøerne en del af den kræftforeningen Krabbameinsfelagið (KMF), som har ca. 1800 medlemmer. Heraf hører de 51 til brystkræftgruppen. KMF blev stiftet i 1979 for at hjælpe og repræsentere kræftpatienter og deres pårørende, foreningen har en kontormedarbejder og to rådgivende sygeplejersker ansat. Sygeplejerskerne, der har stor erfaring inden for kræftområdet og vejleder, rådgiver per telefon og tilbyder personlige samtaler enten i foreningen eller hjemme hos patienter eller pårørende.  Da det ikke et krav at være medlem i KMF for at deltage i arrangementer i foreningen er antallet af kvinder med brystkræft, som har kontakt med KMF / Bót til bata, væsentligt højere end de officielle tal. Dette ses bl.a. på gruppens facebookside, der tæller 90 medlemmer.

KMF, der samarbejder Kræftens Bekæmpelse i Danmark, har regelmæssige møder med Landssygehuset og Sundhedsministeren, hvor  Heidi Hvidbro fra brystkræftgruppen også deltager.

Ukrainsk producerede smykker solgt i oktober

Brystkræftgruppen er især aktiv i oktober måned. Gennem flere år har den haft meget vellykkede samarbejder med skiftende færøske designere omkring årets smykke, som bliver solgt i anledning af Lyserød Oktober. Pengene, som bliver samlet ind, følger gruppen – med mindre andet er aftalt.

I 2022 samarbejdede brystkræftgruppen med designeren Jóhanna av Steinum, som i flere år har haft et samarbejde med kvinder i Ukraine. Jóhanna  designede armbånd og øreringe, som blev solgt i oktober for at samle penge ind til brystkræftgruppen. Smykkerne blev produceret i Ukraine af lokale kvinder.