Hvorfor kan vi ikke få den nye medicin i Danmark?

Hvordan kan det være, at man kan få medicin i vores nabolande, som vi ikke kan få i Danmark? Kræftlæge Niels Fristrup og den konservative sundhedsordfører Per Larsen ønsker begge, at Danmark bliver førende indenfor sundhed, men de er uenige om, hvordan.

I dag er ny, effektiv medicin ikke nødvendigvis en god nyhed. I hvert fald ikke for danske patienter.

Det skyldes, at meget ny medicin bliver afvist af Medicinrådet, som vurderer, at det er for dyrt i forhold til effekten. Og da regeringen fremlagde sundhedspakken i foråret, var der ikke afsat midler til nye, medicinske behandlinger. Derfor har Brystkræftforeningen lanceret en kampagne #Givostid, der sætter fokus på, at der findes ny medicin, der kan forlænge livet, men det gælder bare ikke altid i Danmark.

Det skal være nemmere

Niels Fristrup, der er speciallæge på Aarhus Universitetshospital, er ikke i tvivl om, at det skal være nemmere og hurtigere at få ny medicin:

”Der er nye og effektive behandlinger, som kan forbedre patientens prognose og som er EMA godkendte, men som ikke gives i Danmark. Behandlingerne er sikre, de er effektive og de er bedre end de allerede eksisterende. Den afvejning har EMA allerede lavet. Men landene i Europa håndterer den information, der kommer fra EMA forskelligt. I Danmark skal Medicinrådet vurdere sammenhængen mellem pris og effekt, før de kan anbefale et ny lægemiddel. Den lange ventetid mens dette foregår er meget frustrerende for både læge og patient. Derfor skal vurderingen være hurtigere og smidigere. Hvorfor er vi i Danmark så markant forskellige fra vores nabolande,” spørger Niels Fristrup.

Per Larsen, konservativ sundhedsordfører, mener, at vi som et velstående land skal have et af de bedste sundhedsvæsener i verden. Men vi kan ikke bare anbefale et nyt lægemiddel, fordi EMA har godkendt det, forklarer han:

”Når der kommer et nyt lægemiddel, kan vi ikke bare tage EMA’s gennemgang for gode varer. Alle europæiske lande går ind og vurderer det i forhold til de behandlinger man allerede har. Det kan være forskelligt fra land til land, hvilken behandling man tilbyder og som det nye præparat skal måles op imod. Det betyder, at i nogle lande er der måske en større gevinst ved et nyt lægemiddel end i andre lande, fordi det, de sammenligner ud fra, er dårligere end i f.eks. Danmark,” siger Per Larsen og påpeger, at det i bund og grund handler om økonomi.

Danmark sakker bagud

Niels Fristrup mener derimod, at vi risikerer at afkoble Danmark fra de forbedringer, der sker.

”Dels grundet forsinkelse i Medicinrådets godkendelsesarbejde, dels hvis Medicinrådet afviser behandlinger, som tilbydes i landene vi sammenligner os, risikerer vi at tilbyde en behandling, som ligger under standarden i de lande vi sammenligner os med,” siger han.

”Jeg håber og tror på, at vi har råd til at give de nye og effektive behandlinger. Det er nu engang sådan, at får man adgang til en ny og virksom medicin, så kan man slippe for afledte konsekvenser af, at sygdommen løber løbsk, og dermed forbedre sin livskvalitet,” siger han og påpeger, at man også skal medregne de

afledte positive effekter ved at bruge nye behandlinger som færre indlæggelser, færre efterbehandlinger, øget arbejdsudbud - fordi man kan komme retur i arbejdet,” forklarer han, og minder om, at medicin kan have bivirkninger, og sammenhængen mellem bivirkninger og effekt skal være meningsfuld.

Er det prisen værd?

Per Larsen understreger, at han sagtens kan forstå, at brystkræftramte kvinder er i en forfærdelig situation og, at man vil gøre alt for at bevare livet lidt længere.

”Man prøver måske først med et præparat, som så ikke virker, så prøver man et andet og måske et tredje produkt. Det er jo heller ikke sådan, at man bare giver Carte blanche til alle behandlinger i andre lande, heller ikke i f.eks. Norge. Det er vigtigt at huske, at det handler om, at uhelbredelig syge får nogle få måneder ekstra til rigtig mange penge. Det kan koste op til 900.000 kr. for at en kvinde får forlænget livet med 3 måneder. Er det så det værd? Det er jo den afvejning, som er det svære spørgsmål,” siger han og tilføjer, at han glæder sig over, at Medicinrådet efter lang tid har godkendt Enhertu til brug i Danmark, fordi det kan forlænge livet for uhelbredelig syge.

”Men hvis man beslutter at tage alle de her præparater i anvendelse, så vil det dræne sundhedsvæsenet fuldstændig. Så vi er nødt til at have en skarp afvejning og jeg er tryg ved den prioritering, der er. Men jeg synes, vi burde have flere midler til medicin,” understreger.

Niels Fristrup mener derimod, at vi mangler en debat i Danmark om, hvilket sundhedssystem vi ønsker.

”Det er en diskussion som borgene har ret til,” siger han.