
Inspiration fra svenskerne: Anderledes kampagne mod ulighed
Det svenske Bröstcancerförbund har man valgt at give de patienter, der er på livsforlængende behandling et særligt fokus, bl.a. i form af kampagnen Gemigtid.
Som begrundelse for kampagnen skriver den svenske organisation, at der findes behandlinger, som giver uhelbredeligt syge brystkræftpatienter længe levetid, men at disse behandlinger ikke når ud til alle.
”Hvor længe du kan leve med din brystkræft, der har spredt sig, skal ikke afgøres af hvor i Sverige, du bor,” er foreningens udgangspunkt.
De seneste år har cancerforskningen skabt mange og store fremskridt for brystkræftpatienter. Der findes mange nye lægemidler, der både forbedrer livskvaliteten og forlænger livet for kvinder, der levet med spredt brystkræft.
”Til dem som har fået diagnosen spredt brystkræft vil sige sige, at der findes håb. I dag er der virkelig mange gode behandlinger, og forskningen giver hele tiden fremskridt. Det behøver ikke betyde, at det er slut, man kan faktisk leve længe og man kan leve godt. Vi har en virkelig fin cancerbehandling i Sverige, men der er sager, vi bliver nødt til at ændre på,” siger ordførende Susanne Dieroff Hay til forbundets hjemmeside.
Brystkræftforbundet opfordrer svenskerne til at underskrive kampagnen mod ulighed i sundheden, hvis de er enige i følgende:
- Alle i Sverige har ret til behandling på lige vilkår. Trods det er der store forskelle mellem, hvilke behandlinger, som tilbydes i de forskellige svenske regioner.
- Formålet med opråbet er at alle kvinder med spredt brystkræft får den bedst mulige behandling, så flere får længere levetid.
- Jo flere, som tager stilling mod ulighed i verdenen, desto større er muligheden for at vi sammen kan få socialminister Lena Hallengren og landets regionspolitikere til at tage et større ansvar. Så alle kvinder med spredt brystkræft får adgang til den bedst mulige behandling.
Kampagnen #gemigtid er et samarbejde mellem Bröstcancerförbundet og Pfizer Sverige. Flere end 7.000 svenskere har skrevet under.