Kræften blev overset i fire år, og så blev brysterne fjernet

Birgit Arentoft har fået fjernet begge sine bryster, fordi man ved mammografi ikke så den knude, der var i det ene bryst. Hun er blandt de fem procent af alle screenede kvinder, som har meget tæt brystvæv, og hvor risikoen for brystkræft er mere end dobbelt så stor som de kvinder, der ikke har tæt brystvæv. I dag kæmper Birgit for differentieret brystscreening, så andre ikke havner som hende.

Kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, og den erstatning Birgit Arentoft endelig fik sidste år, betyder kun, at hun har fået anerkendelse for, at lægerne overså kræften i mindst fire år. Retslægerådet har slået fast, at den burde have været opdaget til mammografiscanningen i både 2014 og 2016.

Ingen har set mine papirer

”De kunne have sparet erstatningen, hvis de lavede ordentlige undersøgelser,” konstaterer hun nøgternt.

”Jeg har gået til alle de mammografier jeg skulle siden 2010 og udfyldt de papirer jeg skulle. Jeg har skrevet, at jeg har knudret brystvæv, at min søster har haft brystkræft og at jeg tog østrogen. Men ingen har set på de papirer. Og radiograferne har ikke bemærket noget.

Så tænker jeg selvfølgelig, at alt er godt. Men et halvt år efter jeg fik mammografien i 2016, tænkte jeg, at ’der er noget’ – så jeg ringede til Ringsted Sygehus og insisterede på at få en tid til undersøgelse for brystkræft. Jeg fik en mammografi og ultralydsscanning og overlægen sagde straks, at han var sikker på, at det var kræft. Jeg bad om at få begge bryster fjernet, da jeg ikke stolede på, at man ville finde de knuder, der evt. ville komme i det andet bryst,” fortæller hun.

Kunne tydeligt se knuderne

Hun kiggede også selv på billederne fra mammografierne fra 2014 og 2016, og hun kunne tydelig se, at der var knuder, der ikke var normale. Derfor klagede hun.

”Der blev diskuteret, hvornår radiologerne burde have set noget. Retslægerådet slog fast, at det burde man allerede i 2014,” fortæller hun.

Birgit har knudret og meget tæt brystvæv, og dermed en større risiko for at få brystkræft. Men det vidste man godt i 2014, for der er forsket i tæt brystvæv siden 2011, og hun havde den kategori, hvor der er størst risiko for brystkræft.

”Der er kun 43 procent chance for, at man opdager det ved mammografi. Så det er bedre at slå plat eller krone. Mammografien har kørt på samme måde siden den startede for 40 år siden. Det er ikke sket nogen forandringer. Jeg tror ikke, der er andre behandlinger eller undersøgelser, hvor det er tilfældet,” konstaterer Birgit Arentoft, der i dag sidder i bestyrelsen i Brystkræftforeningen.

”Patienterne skal vide, at de har tæt brystvæv, så de ved, at der er forhøjet risiko for kræftknuder, så de kan være mere opmærksomme på det. Og dem med tæt brystvæv skal have yderligere undersøgelser, om det skal være ultralydsscanninger, MR eller der skal bruges kunstig intelligens ved jeg ikke, men noget bør der ske,” slutter hun.