Skip to main content

Kun halvdelen af brystkræftpatienter bliver behandlet efter retningslinjerne

Et nyt dansk studie viser, at kun 52 procent af ​​danske kvinder med HER2-positiv metastatisk brystkræft behandles efter retningslinjerne i første og anden linje.

Retningslinjer er gode nok, men virkeligheden er ofte noget andet. Det viser dett danske studie af 631 patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft som er omtalt i Onkologisk Tidsskrift.

Forfatterne bag studiet, Daniel Artzi, der er hoveduddannelseslæge i onkologi på Rigshospitalets kræftafdeling og Ann Knop, der er overlæge og lægelig forskningsleder af den Onkologiske Kliniske Forskningsenhed på Rigshospitalet forklarer, at fundene understreger, at virkeligheden ikke er så sort og hvid, og Ann Knop peger på, at real-world data altid skal tages med forbehold.

“Resultaterne afdækker ikke hele sandheden og rejser ofte flere spørgsmål. Når det så er sagt, så må dette nationale studie alligevel give stof til eftertanke på de behandlende afdelinger og måske foranledige, at man inddrager resultaterne, når man sammen med patienten skal vælge en behandlingsstrategi,” forklarer hun.

Forfatterne vurderer, at forskellen på retningslinjer, og hvad der rent faktisk sker i klinikken, primært kan skyldes virkelighedens patienters ringere almentilstand og bivirkninger sammenlignet med studiernes populationer. 

Højere overlevelse

I studiet, som er udgivet i Acta Oncologica, indgik 631 patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft diagnosticeret mellem 2014 og 2019. Heraf modtog 52 procent af patienterne førstelinje behandling med trastuzumab, pertuzumab og i anden linje kemoterapi eller trastuzumabemtansin (T-DM1) som de danske retningslinjer på det tidspunkt anbefalede.

De patienter, der modtog behandling efter retningslinjerne, havde en signifikant højere overlevelse sammenlignet med dem, der ikke gjorde det, viser studiet. Derfor vækker det forundring hos forskerne bag studiet, at andelen der får behandling efter retningslinjerne, ikke er højere.

“Man kunne tænke, at begrundelsen for at give en anden behandling kan være dårlig almen tilstand, komorbiditet, eller høj alder, hvor det måske giver mening at vælge en mere skånsom behandling,” siger Daniel Artzi.