Kunstig intelligens giver håb til kvinder med tæt brystvæv
Den traditionelle mammografiscreening kan ikke altid finde kræften, derfor foreslår Brystkræftforeningen en differentieret screening for kvinder med tæt brystvæv. Kunstig intelligens vil forhåbentlig forbedre mulighederne for at finde brystkræft tidligere, siger kræftforskeren Elsebeth Lynge.
Når den nuværende mammografiscreening kombineres med kunstig intelligens – eller AI som det også kaldes efter det engelske artificial intelligence - så tyder meget på, at man både kan redde liv og spare penge, fortæller kræftforskeren Elsebeth Lynge, der er pfessor emeritus på Københavns Universitet og som bl.a. forsker i effekterne af brystkræftscreeningen.
Ikke 100 procent sikker løsning
”Det screeningsprogram vi har nu, hvor alle kvinder fra 50 til 69 år hvert andet år bliver inviteret til mammografi, er jo ikke nogen 100 procent sikker løsning. For screenede kvinder som helhed forekommer ca. en tredjedel af al brystkræft mellem screeningerne, og for kvinder med meget tæt brystvæv et det ca. halvdelen af al brystkræft. Derfor er det vigtigt at afprøve nye modeller for screening. Jeg tror, det mest lovende i øjeblikket er at kombinere den nuværende mammografi med avanceret AI aflæsning. Så kan man indhente oplysninger både om tegn på kræft eller forstadier hertil, og om tætheden og strukturen af brystvævet. At indhente alle disse oplysninger på samme tid vil være vanskeligt og ressourcekrævende for radiologerne,” forklarer kræftforskeren, der dog mener, at nye metoder skal prøves grundigt af, før man kan beslutte, hvad man skal tilbyde kvinder med tæt brystvæv.
Yngre kvinder har tættere brystvæv
Et af dilemmaerne er, at brystvævet ændrer sig med alderen, efterhånden som mælkekirtlerne trækker sig sammen. Så jo yngre kvinder man screener, des større vil andelen af kvinder med tæt brystvæv være. For eksempel har 10 procent af de screenede kvinder i Sverige tæt brystvæv, fordi svenskerne allerede screener fra 45 år. Derfor kan man ikke bare sammenligne tal mellem landene, siger Elsebeth Lynge og tilføjer, at risikoen for brystkræft er meget lavere for de yngre kvinder.
”Det er en af grundene til, at vi i Danmark først screener fra 50-års alderen. Desuden er det sådan, at screener vi tidligere, så finder vi flere falsk positive, dvs. fund, hvor kvinder bliver anbefalet yderligere udredning, men hvor det viser sig ikke at være brystkræft. Det er en balancegang, for opgaven er at finde kræften uden at dem, der ikke har kræft, skal gennemgå ekstra undersøgelser. Ekstra undersøgelser er ubehageligt for den enkelte kvinde, men det er også dyrt for sundhedsvæsenet,” forklarer hun.
AI erstatter den ene radiolog
I dag bliver der taget to billeder af hvert bryst, og så kigger to radiologer på billederne for at se, om der er forandringer, der tyder på kræft eller forstadier til kræft. De kigger på det uafhængigt af hinanden, og ser om der er konsensus. Er de uenige i vurderingerne, så kigger de på det sammen en gang til.
”Beslutningen om der er tegn på en knude eller andet, der kunne tyde på forstadie til brystkræft, er grundlaget for, hvad man videre anbefaler kvinden. Derfor gør radiologerne sig utrolig umage med vurderingen,” forklarer Elsebeth Lynge.
I Region Hovedstaden er den ene radiolog nu erstattet af AI, der kigger efter de samme forandringer, som radiologen gør. Er der uenighed mellem vurderingen fra radiologen og AI, laves der også her en konsensus vurdering. Inden man tog denne udgave af AI i brug, blev den afprøvet på historisk materiale. Det vil sige, at AI vurderede billeder, der allerede var vurderet af radiologer. Her så man, at AI fungerer lige så godt som radiologerne til at finde tegn på kræft, også når det gjaldt forandringer i meget tæt brystvæv. Samtidig faldt antallet af kvinder med falsk positive fund med en fjerdedel, og man sparede næsten to tredjedele af radiologernes tidsforbrug.
Fem procent har meget tæt brystvæv
”I Region Hovedstaden har radiologerne til forskningsbrug kodet billederne fra screening for tæthed af brystvævet. Herfra ved vi, at fem procent af de screenede kvinder har meget tæt brystvæv og, at disse kvinder har en 2,5 gange så høj større risiko for at få brystkræft som kvinder med meget fedtholdigt brystvæv. Endvidere kan vi se, at kun halvdelen af brystkræfttilfældene hos kvinder med meget tæt brystvæv opdages ved screeningen,” forklarer Elsebeth Lynge, som håber, at fremtidig AI teknologi kan ændre på det, så en større andel af brystkræfttilfældene opdages ved screeningen.
”Men der er vi ikke helt endnu,” siger hun.
Her er referencen til undersøgelsen af AI fra Region Hovedstaden;
Lauritzen AD, Rodríguez-Ruiz A, von Euler-Chelpin MC, Lynge E, Vejborg I, Nielsen M, Karssemeijer N, Lillholm M. An Artificial Intelligence-based Mammography Screening Protocol for Breast Cancer: Outcome and Radiologist Workload. Radiology. 2022 Jul;304(1):41-49. doi: 10.1148/radiol.210948. Epub 2022 Apr 19. PMID: 35438561.