Skip to main content

Luftforurening øger risiko for brystkræft

En langvarig eksponering for luftforurening øger risikoen for brystkræft. Det viser resultater fra Frankrig, som blev præsenteret på ESMO, Europas største kongres indenfor kræftforskningen, i Madrid. 

Det franske studie havde 2.419 kvinder med brystkræft og 2.984 tilfældigt udvalgte matchede kontrolpersoner med i undersøgelsen. Studiet viste, at der er en signifikant lineær stigning i risikoen for brystkræft, der er relateret til langvarig eksponering for forurening. Studiet er således et af stadig flere studier, der peger på en forbindelse mellem luftforurening – især små partikler – og en øget risiko for brystkræft.

Ser større billede af kræftrisiko

"Vi ved, at der er et biologisk rationale bag sammenhængen mellem luftforurening og risiko for brystkræft, da små partikler er genotoksiske, kan føre til destruktiv endokrine forhold og kan påvirke brystvævsdensiteten. Så det, vi ser med de nye data, er en del af et større billede på kræftrisiko, og vi er nødt til at forstå, hvordan det hænger sammen," sagde Dr.Shani Paluch-Shimon fra Hadassah University Hospital i Israel til ESMO Daily Reporter.

Kvinderne var mellem 40–65 år, så observationerne afspejler ikke den generelle befolkning eller tidlig eller livslang eksponering for luftforurening. 

Læs hele artiklen i Onkologisk Tidsskrift