Prioritering i screeningsprogrammer kan redde liv

”Det er vigtigt at diskutere prioritering og screeningsprogrammer, for det kan give øget overlevelse for færre ressourcer. Men det kræver, at patientforeningerne er med ind over…”

Sådan sagde Brystkræftforeningens formand, Anja Skjoldborg Hansen, til en debat om etik og prioriteringer i Sundhedsvæsenet.

PatientAkademiet holdt d. 7. december en konference om etik og prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvor Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen, deltog i en paneldebat med overskriften ’Hvad betyder afgivelsen af patientrettigheder reelt for patienter og sundhedsvæsnet´.

Journalisten Nynne Bjerre var ordstyrer, og hun åbnede debatten.

”Patientrettighederne er til debat. Det betyder blandt andet et opgør med faste kontroller og undersøgelser.

Det vinder samfundet sikkert noget ved - men gør patienterne? Er der nogle patientgrupper, der har brug for mere i stedet for mindre? Hvor risikerer vi, at princippet fører til dårligere behandling?” Og henvendt til Anja Skjoldborg Hansen spurgte hun, om hun var bekymret for, at sundhedsvæsenet har den prioriteringsdebat.

Vi er under pres

”Nej, og hvor vi som forening hilser debatten velkommen, er på screeningsproblematikken. Nogle gange er vi under pres, fordi screening koster mange penge og vi hører begrundelsen, om det står mål med, hvor mange liv man kan redde. Men i Brystkræftforeningen har vi længe presset på for at lave et risikobaseret screeningsprogram. Den nødvendige viden findes derude, men man er stadig i gang med at lave yderligere forskning for at se, om det giver mening i Danmark og om det er acceptabelt blandt de konkrete patienter.  For det er klart, at nogle patienter vil skulle vente længere for at blive undersøgt, mens andre vil skulle undersøges oftere eller med andre metoder. Vi tror på, at det vil give en øget overlevelse med færre eller lige så mange ressourcer,” sagde Anja Skjoldborg Hansen, der var i paneldebat med cheflæge og kardiolog Christian Gerdes fra Aarhus Universitetshospital, praktiserende læge Bolette Friderichsen og formanden for Landsforeningen Sind, Mia Kristina Hansen.

Individuelle opfølgningsforløb

Nynne Bjerre fulgte op på Anja Skjoldborg Hansens svar, ved at spørge; ”Så I er cool nok med især i efterforløbet, at nogen får lidt mindre?”

”Nu lyder det som om efterforløb og kontroller suger ressourcer ud af statskassen. Der er kun få brystkræftafdelinger tilbage, hvor man har de her faste kontrolintervaller, som man havde i gamle dage.

Men vi har faktisk gode partnerskaber om opfølgningsprogrammer. Vi har for nylig haft et seminar, hvor vi talte om, hvad vi kan sætte i stedet for nogle af alle de her standardprogrammer. Vi går ind for, at et opfølgningsforløb skal være individuelt og det skal være individuelt begrundet og dermed også begrundet i individuel risiko og individuel risikoopfattelse. For mange vil det være sådan, at får de god information vil det måske give mening med færre lægesamtaler i et opfølgningsforløb,” fastslog formanden for Brystkræftforeningen.

Vi skal tale det op

Nynne Bjerre pegende på, at et af problemerne med screeninger er, at selvom det er et ensartet tilbud til alle, hvor der er lige adgang, så er det ikke alle, der benytter sig af det. Ifølge Brystkræftforenings formand skyldes det blandt andet den måde, vi omtaler screeningsprogrammer på:

”Vi skal huske, at vi skræmmer folk væk fra at deltage i screeningsprogrammer, når vi taler om overdiagnosticering og, at man overbehandler kræftsygdomme som man ikke ville være død af. Vi efterlader folk, som om de er bedre stillet ved slet ikke at blive undersøgt. Det er rigtig ærgerligt. Vi skal passe på den fortælling om screeningsprogrammer. Vi skal i stedet sørge for at tale dem op, men selvfølgelig også strikke den sammen på en god måde, hvor det giver mening og de er evidensbaseret og risikobaseret, og hvor man starter med at lave en individuel risikoprofil og så taler det igennem,” mener Anja Skjoldborg Hansen og tilføjer:

”Hvis vi laver en prioritering nu, hvor de ressourcestærke vil opleve det som en forringelse af serviceniveauet, så sker der det, at de lynhurtigt vil gøre brug af egen opsparing og private sundhedsforsikringer og købe private screeninger og ekstra kemoterapi. Det kommer til at trække ressourcer og personale ud af sundhedssystemet. Så det er vigtigt, at dem, der oplever sig prioriteret ned, og de patientforeninger, der repræsenterer dem, skal med på vognen, så de kan gå ud og forsvare det og tale det op og sige, at den nye standard for opfølgningsprogrammer er god.  Vi skal med ombord,” understregede hun.