Kræften blev overset i fire år, og så blev brysterne fjernet

Birgit Arentoft har fået fjernet begge sine bryster, fordi man ved mammografi ikke så den knude, der var i det ene bryst. Hun er blandt de fem procent af alle screenede kvinder, som har meget tæt brystvæv, og hvor risikoen for brystkræft er mere end dobbelt så stor som de kvinder, der ikke har tæt brystvæv. I dag kæmper Birgit for differentieret brystscreening, så andre ikke havner som hende.

Differentieret brystscreening kan være på vej

Fem procent af alle screenede kvinder har meget tæt brystvæv, og det er der god grund til at være opmærksom på. For de har 2,5 gange så høj risiko for at udvikle brystkræft, men det tætte væv gør, at mammografien kun opdager omkring halvdelen af kræfttilfældene.

Kunstig intelligens giver håb til kvinder med tæt brystvæv

Den traditionelle mammografiscreening kan ikke altid finde kræften, derfor foreslår Brystkræftforeningen en differentieret screening for kvinder med tæt brystvæv. Kunstig intelligens vil forhåbentlig forbedre mulighederne for at finde brystkræft tidligere, siger kræftforskeren Elsebeth Lynge.

Sådan fungerer kunstig intelligens ved brystkræftscreening

Kunstig intelligens eller AI kan finde tegn på kræft hos kvinder, som radiologerne ikke altid kan se, når de kigger på billederne efter mammografi, også ved tæt brystvæv.

Brystkræftnyheder fra dette års ASCO

I juni deltog mange danske kræftlæger i den årlige internationale kongres, ASCO, hvor et utal af nyheder inden for kræftbehandling blev præsenteret.

Finland: Ændring af screeningsalderen går gennem kvindepolitiske netværk

I Finland arbejder brystkræftforening Europa Donna Finland med strategisk lobbyarbejde, for at få screeningsalderen ændret fra den nuværende 50-69 år til 45-74 år, som er den seneste anbefaling fra EU.

Brystkræftforeningen: Danske kvinder dør tidligere, fordi de ikke får adgang til nye lægemidler

Brystkræftforeningen i Danmark sætter i år fokus på, at danske kvinder med brystkræft ikke får adgang til flere af de nye EMA godkendte lægemidler, der kan forlænge livet. Formanden for Brystkræftforeningen Anja Skjoldborg Hansen, fortæller her om foreningens indsatsområder i 2023.

Mor lå i stuen, og jeg kunne hver dag fortælle hende om skoledagen

Joachim levede med morens kræft, fra han var 7 til 12 år. I starten var han hele tiden bange for, at hun skulle dø, men efterhånden blev han mere rolig. Det var først det sidste år, da sygesengen stod i stuen, han forstod, at tiden var knap.

Etik: En konfirmation kan opveje bivirkninger ved livsforlængende medicin

”Prisen på livsforlængende medicin bør være en afvejning af den belastning, patienten udsættes for og det håb og de muligheder, medicinen giver,” siger formanden for Etisk Råd og understreger, at livskvalitet er individuelt og, det værste man kan gøre er at behandle alle ens.

Hvorfor kan vi ikke få den nye medicin i Danmark?

Hvordan kan det være, at man kan få medicin i vores nabolande, som vi ikke kan få i Danmark? Kræftlæge Niels Fristrup og den konservative sundhedsordfører Per Larsen ønsker begge, at Danmark bliver førende indenfor sundhed, men de er uenige om, hvordan.

Vi sidder klar ved mailboxen

Kære læser, vi håber, du er enig med os om at det er vigtigt at kommunikere henover grænserne og derved styrke og inspirere hinanden.

Vi vil blive glade, hvis du giver og lidt input. Har du ideer til, hvad vi skal skrive om næste gang eller er der i det hele taget noget, du synes, vi kan gøre bedre?

Så skriv til os:
Randi Krogsgaard: rakr@brystkraeft.dk
Christina Alfthan: christinaalfthan@medicinsketidsskrifter.dk
Nina Vedel-Petersen: nina@medicinsketidsskrifter.dk