Brystkræftforeningen: Danske kvinder dør tidligere, fordi de ikke får adgang til nye lægemidler

Brystkræftforeningen i Danmark sætter i år fokus på, at danske kvinder med brystkræft ikke får adgang til flere af de nye EMA godkendte lægemidler, der kan forlænge livet. Formanden for Brystkræftforeningen Anja Skjoldborg Hansen, fortæller her om foreningens indsatsområder i 2023.

Danmark ligger på en tredjesidste plads i OECD, når det kommer til udgifter til sygehusmedicin i relation til BNP. Det betyder blandt andet, at der ikke er råd til livsforlængende medicin til kvinder med uhelbredelig brystkræft og at halvdelen af alle behandlinger ikke bliver tilbudt danske brystkræftpatienter. Derfor har Brystkræftforeningen lanceret kampagnen givostid.dk, som skal øge fokus på den ekstra levetid kræftlægemidler kan give.

”I Danmark kan en brystkræftpatient ikke få den samme medicin, som kvinder kan i mange andre lande, for eksempel Sverige. Behandlinger, som er godkendt af EMA, kan vi ikke få i Danmark, dels fordi Medicinrådet ikke vil bruge pengene på det, men også fordi de ofte mener, at nogle af godkendelserne er sket med for lidt evidens, og på for raske patienter. Så i Danmark piller man evidensen fra hinanden. Resultatet er, at vi ikke får medicinen, som ville kunne give kvinden mere tid at leve og mere håb,” siger Anja Skjoldborg Hansen og fortæller om den nye kampagne.

”Med givostid.dk vil vi sætte fokus på den ekstra levetid, kræftlægemidler kan give til gavn for den kræftramte og dennes familie. I små film fortæller pårørende, at medicin kan forlænge livet for en mor, en datter, en søster eller en hustru. Kampagnens målgruppe er primært de danske politikere, og udover de små filmklip, er der også udarbejdet et policypaper og en kronik i Berlingske,” fortæller hun.

Længere livstid er en investering

Den danske regering fremlagde ellers en stor ny sundhedspakke i juni måned i år på fem milliarder kroner, men Brystkræftforeningen mener ikke, der er afsat nok penge til medicinudgifter.

”Regeringen har forstået budskabet om, at kræftpatienter skal opereres hurtigt. Men for dem, der ikke kan opereres, eller hvor kræften er vendt tilbage, er medicin den eneste behandlingsmulighed. Når brystkræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kræver det livslang behandling for at holde kræften i ro. Men medicinen er dyr, og der er flere og flere behandlinger som ikke bliver tilbudt i Danmark. Det er som om politikerne har glemt, hvad medicin betyder for patienter med uhelbredelig kræft. De skal se medicinen som en investering, fordi den er livsforlængende og ikke som en udgift,” siger Anja Skjoldborg Hansen, som er bekymret for, at Danmark ender i en nedadgående spiral, hvor vi halter bagefter de lande vi normalt sammenligner os med.

”Vi er ikke interessante for forskning, fordi vi ikke kan bruges som sammenligningsgrundlag. Vi risikerer at blive et sekunda land i kræftbehandlingen,” siger Anja Skjoldborg Hansen, som også vil have opmærksomhed på etik og livskvalitet.

”Livskvalitet er også med i Medicinrådets vurderinger, og det betyder, at man ser på bivirkningsprofilen. Er bivirkningerne tre-fire måneders længere levetid værd? Her skal man stole på, at lægen og patienten

sammen kan vurdere det. Men lægen kan alligevel ikke give den bedste behandling, og det bør der være mere åbenhed omkring,” siger Anja Skjoldborg Hansen og uddyber:

”Lægerne har en ordineringsret og kan søge om, at den enkelte patient skal have en specifik behandling. Men så er det sygehuset selv, der skal betale den. Man kan måske også finde en privatpraktiserende kræftlæge, der gerne vil ordinere en behandling, men så skal man selv betale. Eller flytte til Sverige, hvor man kan få behandlingen,” siger hun.