Svensk og dansk brystkræftforening enige: Vi ønsker differentieret screening

Op mod 10 procent af de kvinder, der får foretaget mammografi, har tæt brystvæv. Det betyder, at knuderne er svære at se på en mammografi og at kvinderne ofte går hjem med uforrettet sag.

Kvinder med tæt brystvæv har også en større risiko for at udvikle brystkræft end andre.

En af Brystkræftforeningens mærkesager er, at man i Danmark bør optimere diagnostikken, når man skal identificere kræftknuder i brystet. Første skridt er, at kvinder, der har tæt brystvæv, får det at vide. Det sker ikke i dag. Derudover bør screeningen individualiseres, så kvinder med denne særlige risiko får tilbud om flere ultralydsscanninger.

Stort fokus på tæt brystvæv i Sverige

Bröstcancerförbundet i Sverige har interesseret sig for tæt brystvæv i flere år og arbejder aktivt for at ændre og optimere diagnostikken i Sverige inden for dette område. I flere rapporter har foreningen siden 2019 undersøgt behovet for og indstillingen til, at screening for brystkræft bliver individualiseret. Den svenske Socialstyrelse skal nu se på, om man kan ændre screeningsprogrammet, så det bliver tilpasset den enkelte.

Af Bröstcancerförbundets seneste rapport fra 2022 fremgår det, at risikoen for, at kvinder med meget tæt brystvæv får brystkræft, er 5–6 gange større sammenlinget med kvinder, der har mindre tæt brystvæv og to gange større end hos kvinder med middeltæt brystvæv.  Bröstcancerförbundet præsenterer i rapporten resultaterne af en undersøgelse, af hvilke forudsætninger, der skal til, for at man kan indføre et differentieret screeningsprogram for brystkræft.

Rapporten tager udgangspunkt i interview med forskere og patienter, en undersøgelse blandt kvinder mellem 40 og 74 og enquete-interviews med radiologer, som blev foretaget sidste forår. Her kan Bröstcancerförbundet konstatere, at der i Sverige er stigende kendskab til, at tæt brystvæv er en risikofaktor for brystkræft.

Udersøgelsesmetoder og tidsinterval skal individualiseres

Differentieret screening vil indebære, at undersøgelsesmetoder og tidsinterval for screening tilpasses den enkelte kvindes risiko for at udvikle brystkræft. I dag tilbyder man kvinder, der har en arvelig risiko for at udvikle brystkræft mammografi uden for screeningsprogrammet, mens kvinder med tæt brystvæv ikke tilsvarende får tilbudt ekstra undersøgelser.

Risikoen for at blive ramt af brystkræft er som bekendt ikke ens for alle. Vi kender alle de faktorer, som påvirker risikoen som f.eks. antal børn, alder for første barns fødsel, amning, hormonbehandling, tobak, alkohol og arvelighed – hertil skal lægges tætheden af brystvævet.

Differentieret screening kan føre til, at flere tilfælde bliver opdaget tidligt – en af de vigtigste faktorer for forbedret overlevelse ved brystkræft.