Skrevet af Christina Alfthan den . Skrevet i Behandlinger.
Birgit Arentoft har fået fjernet begge sine bryster, fordi man ved mammografi ikke så den knude, der var i det ene bryst. Hun er blandt de fem procent af alle screenede kvinder, som har meget tæt brystvæv, og hvor risikoen for brystkræft er mere end dobbelt så stor som de kvinder, der ikke har tæt brystvæv. I dag kæmper Birgit for differentieret brystscreening, så andre ikke havner som hende.
Skrevet af Christina Alfthan den . Skrevet i Behandlinger.
Fem procent af alle screenede kvinder har meget tæt brystvæv, og det er der god grund til at være opmærksom på. For de har 2,5 gange så høj risiko for at udvikle brystkræft, men det tætte væv gør, at mammografien kun opdager omkring halvdelen af kræfttilfældene.
Skrevet af Christina Alfthan den . Skrevet i Behandlinger.
Den traditionelle mammografiscreening kan ikke altid finde kræften, derfor foreslår Brystkræftforeningen en differentieret screening for kvinder med tæt brystvæv. Kunstig intelligens vil forhåbentlig forbedre mulighederne for at finde brystkræft tidligere, siger kræftforskeren Elsebeth Lynge.
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Behandlinger.
Kunstig intelligens eller AI kan finde tegn på kræft hos kvinder, som radiologerne ikke altid kan se, når de kigger på billederne efter mammografi, også ved tæt brystvæv.
Skrevet af Christina Alfthan den . Skrevet i Behandlinger.
I Finland arbejder brystkræftforening Europa Donna Finland med strategisk lobbyarbejde, for at få screeningsalderen ændret fra den nuværende 50-69 år til 45-74 år, som er den seneste anbefaling fra EU.
